Forsiden
Har du problemer med visning af nyhedsbrevet? Klik her for at se det i din webbrowser.
18.12.15: EU-Kommissionen vedtog tidligere på måneden en ambitiøs ny pakke om cirkulær økonomi for at lette Europas omstilling til en cirkulær økonomi, der vil styrke den globale konkurrenceevne, fremme en bæredygtig økonomisk vækst og skabe nye arbejdspladser. Pakken sætter også nye mål for genanvendelse af emballageaffald.
Læs mere
18.12.15: Integreret sugerørsteknologi tilbyder merværdi i kapløbet om at vinde to strategisk vigtige kundekategorier til dåsepakkede drikkevarer, nemlig børn og kvinder. – Der er tale om en strategisk mulighed for at overbevise et marked, der til tider ikke finder det behageligt at drikke af en dåse, lyder det fra producenten.
17.12.15: Klar plastdåse fra Sonoco præsenteres nu som et alternativ til traditionelle metaldåser, der i væsentlig grad kan ændre landskabet i supermarkedet. Samtidig giver den vareproducenter mulighed for at genopfinde deres brand, uden at skulle genopfinde deres produktionsproces.
16.12.15: På Scanpack præsenterede Bosch Packaging Technology og Kafeko, virksomhedens mangeårige partner i Skandinavien, den eksterne kaffeventil V55. For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter kvalitetskaffe påsættes løsningen på kaffeemballager for at forhindre produktforringelse. Samtidig betyder et kompakt ventildesign at man reducerer affald og fremmer bæredygtighed.
18.12.15: Amerikanske Mocon, Inc., førende international leverandør af instrumenter og tjenester til prøvning, måling og analyse af usynlige gasser, har endnu en gang forbedret evnen til at måle ilt- eller oxygen-transmissionsrater (OTR).
14.12.15: Hos Fisker Skanderborg oplever man en stigende interesse for pakkelinjer med en integreret, fleksibel robotløsning. Således også fra grovvarekoncernen Danish Agro, hvortil man har leveret en fuld pakkelinje til træpiller, der er i fuld gang med at blive kørt ind..
10.12.15: Fruit Logistica, der i 2016 løber af stablen i Berlin i dagene 2.- 5. februar, vil som altid byde på et enormt udvalg af frugt og grønt fra alverdens lande. Og helt centralt i den sammenhæng er der også fokus på emballering og pakkemaskiner. Hos Multivac viser man således flere alsidige pakkeløsninger til salater, frugt og grønt, der kan sikre produkterne længere holdbarhed.
10.12.15: Linx Printing Technologies har udvidet sin portefølje af laserprintere med en ny topmodel med CO2-styret laserstråle. Linx SLHP (Scribing Laser High Performance) skal ifølge virksomheden producere overlegne kvalitetskoder ved nogle af de hurtigste hastigheder, som er tilgængelige på markedet i øjeblikket - for eksempel til mere end 70.000 flasker i timen på et højhastigheds tappeanlæg.